Naturen er barsk. Den tager ingen hensyn til dyrevelfærd. Men når vi indhegner dyr, har vi en etisk forpligtelse til at give dem bedre, ikke dårligere, forhold end de har når de færdes udenfor hegn.
Den Danske Dyrlægeforening skriver herom:
“Der er ingen tvivl om, at husdyrene i de forskellige naturprojekter kan have et fantastisk liv, hvis rammerne er rigtige. Således fremstilles husdyrenes ”vilde liv” romantisk, når de kan mæske sig i sommerens blomsterbuffet og lægge kokasser. Her skal vi så huske, at vi også har ansvaret for dyrene, når “blomsterbuffeten” er forsvundet, og sneen, sulten og kulden indfinder sig.
Vi skal arbejde begavet og konstruktivt for, at naturen får bedre vilkår i Danmark. Men målet helliger ikke midlet, og det vil danske dyrlæger gerne være med til at sikre …”
I store indhegninger kan store dyr leve et mere frit og naturligt liv end vore tamdyr plejer at kunne. Det er et plus for dyrevelfærden. Jo større en indhegning er, des mere lever dyrene som udenfor indhegninger. Men i store indhegninger er også en fordel for dyrevelfærden fordi der ikke de mange stressfaktorer som i dag findes i det øvrige danske landskab.
Men i store indhegninger, f.eks. 1000 ha med skov og krat, er det umuligt holde så nøje øje med hvert enkelt dyr på samme måde som i en fold på ½ ha. Men man har stadig en forpligtelse til at sørge for at dyrene har det bedre end når de lever frit, og det tager Kattrup alvorligt.
Kattrup om dyrevelfærd
Kattrup Vildnis vil overholde reglerne for dyrevelfærd. Dyrene skal trives. De skriver på kattrupvildnis.dk under ofte stillede spørgsmål:
Hvordan sikrer I, at dyrene er I god foder stand?
Vi har stort fokus på dyrevelfærd. Vi har valgt at etablere Kattrup Vildnis, et stort, vildt, naturområde på Vestsjælland, for at gøre noget godt for naturen. Vi har valgt en proaktiv forvaltning, hvor vi i god tid regulerer antallet af dyr, således der ikke kommer for store bestande og udsving af bestandene.
Ud over at regulere, så vil vi også, hvis det bliver nødvendigt, søge om ret til at fodre, ved for eksempel en meget hård vinter.
Til formålet udarbejdes også et overvågningsprogram med en systematisk monitering af dyrenes trivsel for at sikre relevant opfølgning efter behov.
Hvem skal føre tilsyn med dyrene?
Det er Kattrup Vildnis, der har ansvaret for dyrene på området.
Vores fokus er, at de dyr vi har i området trives. Kattrup Gods er, som alle andre landbrug, underlagt myndighedskontrol. Der vil være tilsyn med dyrene og en dyrlæge vil være tilknyttet naturprojektet.
Store planteædere i naturplejen
Lovgivningen for dyrevelfærd i Kattrup Vildnis er den samme som den var for naturnationalparker inden lovgivningen for de statsejede naturnationalparker ændredes i 2021. Ligesom i naturnationalparkerne, skal dyrene i Kattrup Vildnis passes på etisk forsvarlig vis ved hjælp af store planteædere der græsser hele året normalt, uden at blive fodret om vinteren.
Formålet med de store planteædere er at de holder vegetationen nede så områderne ikke springer helt i skov som kvæler de planter der kræver mere lys. Det Dyreetiske Råd forklarer at hvis det gøres rigtigt, er dyrevelfærden i orden: “
“ … de planlagte naturnationalparker forventes i almindelighed at have en sådan størrelse og karakter, at der kan udsættes store planteædere (fx hest, kvæg, europæisk bison, dådyr, krondyr og elg) samt evt. andre arter, der skal leve i naturnationalparkerne hele året og holdes så ekstensivt som muligt og uden tilskudsfodring. Det fremgår videre, at det forventes, at naturnationalparkerne vil have en passende størrelse og karakter til at kunne sikre udsatte dyr tilstrækkelig beskyttelse mod vejr og vind, herunder mulighed for at finde passende tørt leje. Og at det samtidig er hensigten, at der vil ske en løbende regulering af bestanden, så den er tilpasset områdets størrelse og tilgængelig føde.“
På Kattrup vil man passe 860 ha skov og tidligere agerland på lignende måde som i naturnationalparkerne. Dermed stilles der samme krav til dyrevelfærd for Kattrup Vildnis som til naturnationalparkerne (før lovgivningen for naturnationalparker ændredes 2021). Der må ikke blive flere planteædere end dyrene kan finde tilstrækkelig føde om vinteren, og de skal kunne finde ly for vind og vejr.
Jævnligt tilsyn
Hvis der ikke holdes øje med dyrebestandene, kan det gå ud over dyrevelfærden. Det Dyreetiske Råd skriver:
Rådet minder om, at denne form for hold af dyr har vist sig at kunne resultere i alvorlige dyreværnsproblemer, som god overvågning og rettidig indgriben kunne have forhindret. Hensyn til udgifter til tilsyn kan efter Rådets opfattelse ikke opveje hensyn til beskyttelse af dyrevelfærd i disse projekter. Rådet noterer sig og støtter Fødevareministeriets overvejelser, som gengivet i høringsmaterialet, om, at dyr, der udsættes i en naturnationalpark, kan tilses jævnligt på bestandsniveau, og at der skal sikres et tilstrækkeligt tilsyn, så fx syge, tilskadekomne eller meget svækkede dyr opdages og enten behandles eller aflives, og at der skal foretages regulering af bestanden ...”
Så Kattrup Vildnis er forpligtet til at føre jævnligt tilsyn til dyrene på bestandsniveau.
Det Dyreetiske Råd lægger vægt på, at de nuværende regler ikke hindrer, at der kan udsættes dyr i naturnationalparkerne til ophold året rundt, når blot der føres jævnligt tilsyn med dem, og der om nødvendigt gribes ind. Rådet noterer sig i forlængelse heraf, at der på nuværende tidspunkt allerede er mulighed for at give dispensation, hvis der ønskes udsat heste, hvor disse vil kunne tilses jævnligt og ikke dagligt.