Den oprindelige vilde hest findes ikke mere. Så alle vildt-levende heste stammer fra tamheste. Men der har levet vildtlevende heste i England i årtusinder. Exmoor-ponyen er en af de vildlevende heste, og det er formentlig den som skal slippes løs i Kattrup Vildnis.
Exmoor-ponyens historie starter med at den blev omtalt i 1086 i Doomday Book som var en kortlæggelse af England for Wilhelm Erobreren. Siden 1500-tallet er omtalt den mange gange. Der er dog ikke tale om en bestemt race, men snarere om en vildt-levende hest som i århundredernes løb er blevet blandet med andre vildt-levende heste og tam-heste. Exmoor-ponien var dog næsten udryddet i 1748, og siden da er den blevet blandet med andre ponier og hesteracer. Det er først i slutningen af 1800-tallet at man begynder at bestemme Exmoor-ponien ud fra dens farve. I 1921 var exmoor-ponyens overlevelse truet, og man etablerede the Exmoor Pony Society og fik fastlagt klare avlsmål.
Alt i alt er den Exmoor-pony der i dag lever i Exmoor National Park, en vildt-levende og hårdfør hest, og hvis den kan, undgår den at blive indfanget. Men det er ikke en oprindelig hesterace, og den er i århundreder blevet fanget og brugt som arbejdsdyr, m.v. Derfor er exmoor-ponyen et godt valg til Kattrup Vildnis: Den foretrækker at gå ude hele året, men man kan også justere bestanden ved indfangning.
Desværre er exmoor-ponyen en truet, bevaringsværdig race. Ponyerne har kun lige akkurat overlevet den største fare for dem: hensynsløse mennesker! Men bestanden i Exmoor National Park er ikke stor nok til at man kan regne med at den af sig selv kan overleve som selvstændig race. Det er nødvendigt at gennemføre systematisk, internationalt avlsarbejde. Blandt andet anbefales det at vildt-levende exmoor-ponyer højst er sammen med een særligt udvalgt hingst.
Det vil derfor være meget positivt hvis Kattrup Vildnis udsætter fritlevende exmoor-ponyer og indgår i arbejdet om racens overlevelse.
I Kattrup Vildnis skal exmoor-ponyerne leve nogenlunde så vildt som de har gjort i i Exmoor i århundreder. Selvfølgelig må de ikke dø af sult og under lidelser, og det er der heller ingen grund til at tro vil ske i Kattrup Vildnis. De skal overvåges så godt at de får det bedst mulige liv for exmoor-ponyer.
Regler
I lovforslaget om naturnationalparker omtales hestebekendtgørelsen:
“Ifølge bekendtgørelsens § 19, stk. 1, kan islandske heste, konik-heste, przewalski-heste, exmoor ponyer og shetlandsponyer, … holdes ude i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr i mere end 12 timer i døgnet uden adgang til læskur eller bygning, … hvis de holdes på meget store arealer, hvor naturlige forhold, som tæt beplantning, lavninger eller lignende, yder hestene en høj grad af både læ og beskyttelse mod nedbør, og hvor der findes et tørt, strøet lejeareal med en veldrænet bund som f.eks. et tykt lag grannåle.” … Hestene skal endvidere have udviklet et kraftigt og tæt hårlag og være ved godt huld. Det fremgår endvidere af bekendtgørelsens § 23, stk. 1, at den ansvarlige for et hestehold skal sikre sig, at hestene tilses mindst én gang om dagen, jf. § 9, stk. 1, i dyrevelfærdsloven. Det daglige tilsyn gælder også heste på græs eller lignende. “
Der kan dog dispenseres fra kravet om dagligt tilsyn (hestelovens §1).