Jeg bor i en landsby (Buerup i Kalundborg kommune), der er omgivet af landbrug på alle sider. Det er således let at følge, hvorledes landbruget påvirker vort miljø. Der er tale om forurening af jorden, drikkevand, åer, søer og nærkystområder og en biodiversitet på markerne, der på grund af monokulturerne er ringere end tilsvarende i klodens stenørkener. Blomstervariationen i grøfterne, som jeg kan huske fra min barndom, er forsvundet og erstattet af ganske få arter grundet den megen og formentlig overflødige gødskning. Meget er blevet så trist og ensrettet grundet landbrugets dominerende destruktive indflydelse på 2/3 af vort lands areal.
Jeg stiller mig således positiv til diverse foreningers og politiske partiers forslag om, at vi bør halvere landbrugsindustrien arealmæssigt. Det er muligt tilnærmelsesvis at sætte pris på diverse forhold som ren natur, skov, helbred, udsigt, biodiversitet, dyrevelfærd m.m., og det forekommer mig, at alt i alt er det tvivlsomt, om vi i virkeligheden har råd til at opretholde et landbrug på støtten, som vi har nu. Her bør vi også huske på, at økonomisk betyder landbruget faktisk ikke ret meget i det store billede, hverken for beskæftigelsen eller handelsbalancen.
Jeg kan ikke lide den udbredte dyremishandling, der finder sted nu. Jeg tænker her på køer opstillet i kedelige båse i rækker og geled, svin, der ikke kan/må bygge reder til dem selv og deres afkom, som får kappet halerne og som ikke kommer udenfor, hvor de kan rode i jorden, høns, der er stuvet sammen, så de dårligt kan røre sig får ødelagte fødder og brækkede brystben grundet lægning af store æg. Det er sgu så sørgeligt.
Det er en kendt sag, at landmænd ikke kan lide mange sider af naturen. Tænk bare på ulve, der på mystisk vis forsvinder, udryddelsen af insekter og fugle på markerne og dermed i resten af landet, bortjagning af bævere, forurening af jord, vand og luft, traktose m.m. Når man hertil lægger, at landbruget skaber monokulturer, der er mere fattige på arter end en stenørken, så er det da sørgelige tilstande, der er skabt. Landbrugets overforbrug af antibiotikum er en tikkende bombe under befolkningens sundhed grundet frembringelsen af multiresistente bakterier. Min formodning er, at landbruget i sin nuværende form i virkeligheden er en økonomisk belastning for landet.
Et positivt aspekt her i området er tilstedeværelsen af Åmosen i hele sin udstrækning og de dermed positive forhold for naturen. Åmosen er vor lokale lunge, hvor vandløb, enge, søer, skove og græssende kreaturer skaber modvægt mod den udbredte destruktion af miljøet fra landbruget.
Og så dukker der heldigvis nye initiativer op, der vil støtte biodiversiteten og give os større herlighed i landskabet. Det er helt pragtfuldt og livsbekræftende.
Et af disse initiativer her i omegnen er de fremskredne planer om at etablere “Kattrup Vildnis”, som er et biodiversitetsprojekt, der omdanner traditionel landbrugsjord til vild natur med diverse større dyrearter.
Dette projekt betyder: Mindre forurening – mere vild natur(lise for sindet) – ledestjerne for andre til at gøre det samme – interessante/sjældne dyr – biodiversitet(både flora, fauna og funga). Færiste og hegn, som nogen har noget imod, synes at være et meget lille problem. Mon vi kommer til at se bævere bygge dæmninger i Åmoseåen; hvilken vidunderlig tanke!
Dette vildnis er en del af flere initiativer på landsplan: Mols bjerge , Bornholm(Almindingen), Klelund, Lille Vildmose.
Lad os håbe, at disse tanker og bestræbelser på at etablere en sand og rig natur til glæde for hele befolkningen vil sprede sig og berige vore individuelle liv og hele samfundet.
Jens Pihlkjær Christensen
Buerup